”Mit første problem har altid været at introducere mig selv. Hvis jeg kaldte mig selv for palæstinenser, blev jeg taget for en terrorist.” Sådan skriver Jean Zaru, kristen palæstinenser og en aktiv deltager i både nationalt og international kirkeligt arbejde.

”Hvis jeg sagde, at jeg var araber blev det antaget at jeg var muslim … Hvis jeg sagde, at jeg var fra Jerusalem … var der altid en, der udbrød ”Ah, du er jøde. Shalom!” Og når jeg så understregede, at jeg er kristen, kom det uundgåelige spørgsmål: ”Hvornår konverterede du?” Jeg gav det eneste svar, jeg kunne: ”Beklager, men jeg kan ikke give dig den glæde, at have frelst mig sjæl. Jeg er kristen, fordi mine forfædre var Kristi disciple. De var en del af den første kristne kirke i Jerusalem.”

Få ved, at der findes kristne i Mellemøsten – formodentlig endnu færre ved, at der findes kristne palæstinensere. De kristne palæstinensere er en religiøs minoritet i det palæstinensiske samfund. Men de er samtidig en del af Palæstinas gamle kultur og historie og de er traditionelt meget aktivt deltagende i det palæstinensiske samfund. Både socialt og politisk. De har således deres kulturelle egenart, samtidig med at de er en del af det palæstinensiske folk.

EN DEL AF DET PALÆSTINENSISKE FOLK

De kristne palæstinensere er en religiøs minoritet i det palæstinensiske samfund. Men de er samtidig en del af Palæstinas gamle kultur og historie, og de er traditionelt meget aktivt deltagende i det palæstinensiske samfund, både socialt og politisk. De kristne palæstinensere har således deres egen kulturelle egenart, samtidig med at de er en del af det palæstinensiske folk. Og de er alle meget bevidste om at være de kristne i Det hellige Land.

De kristne palæstinensere bor traditionelt i en bykultur, og der findes i dag reelt ingen kristne palæstinensere uden for de større byer. Med ganske få undtagelser, blandt andet landsbyerne Zababdeh og Aboud.

Bethlehem med den to sammenvoksede forstæder, Beit Jala og Beit Sahour, Østjerusalem, Ramallah, og landsbyer og småbyer som Taybeh, Zababdeh Aboud. Storbyen Nablus med 120.000 indbyggere har i dag næsten ingen kristne, kun godt 600. Det samme gælder Jenin i den nordligste del af Vestbredden og Jericho øst for Jerusalem.

FÆLLES SKÆBNE

De kristne og muslimske palæstinensere deler den samme virkelighed. Også de kristne palæstinensere er ramt af den mere end fyrre år lange israelske besættelse. Også de kristne er arbejdsløse, bange og frustrerede. Også de kristne palæstinensere ønsker besættelsen bragt til ende og Israel ud af Vestbredden, Østjerusalem og Gazastriben. De drømmer også om fred og om et selvstændigt, bæredygtigt Palæstina.

PROBLEM: IMMIGRATION

Siden Israels oprettelse i 1948, men især fra 90erne, har der fundet en relativ stor immigration sted blandt de kristne palæstinensere. Ser man bort fra forskellen i fødselsraten mellem de kristne og muslimske palæstinensere, er immigrationen den væsentligste årsag til at traditionelt kristne byer som Bethlehem og Ramallah i dag har et muslimsk flertal.

Men hvorfor immigrerer de kristne palæstinensere? Det skyldes flere forhold. Her er fire af dem:

  1. Kirkerne i Palæstina har historisk set haft en god kontakt til søsterkirkerne i Vesten. Relationen og hjælpen er således allerede til stede, hvis man som kristen overvejer at rejse.
  2. De kristne palæstinensere er traditionelt bedre uddannede og de fleste økonomisk bedre stillede end de muslimske palæstinensere, hvilket gør det uligt lettere at realisere en immigration og fastholde håbet om et bedre liv et andet sted.
  3. Flere lande i Vesten giver ikke visum til muslimske palæstinensere, som ønsker at immigrere – men gør det gerne til kristne.
  4. Nogle – også blandt kristne palæstinensere selv – hævder, at de kristne ofte er for hurtige til at opgive den fælles kamp for frihed i Palæstina og i stedet vælger at søge friheden et andet steds.

VESTENS MISFORSTÅELSER

Fra visse kirkelige kredse i Vesten har man gerne ville gøre netop den muslimske befolkning til årsagen til immigrationen blandt de kristne palæstinensere. Men selv om der er tendens til en stigende spænding kristne og muslimske palæstinensere imellem, og der har været eksempler på voldelige sammenstød, er der én grundlæggende årsag til den kristne immigration: Israels forsatte og tiltagne besættelse af Palæstina og de sociale, økonomiske og menneskelige konsekvenser det har for den samlede palæstinensiske befolkning.

I dag bor der flere kristne palæstinensere rundt omkring i verden – i diasporaen – end der bor i både Palæstina og Israel til sammen.

Historien er fra fotoudstillingen 'De Levende Stene', handler om kristne palæstinensere fra otte forskellige byer: Jerusalen, Bethlehem, Gaza City, Beit Jala, Aboud, Zababdeh, Ramallah og Nablus. Udstilling blev vist under Images of the Middle East festivalen i 2006 i København og Odense og turnerede efterfølgende i Sverige.

Udstillingen kan stadig lejes - eller vises i forbindelse med et foredrag og multimediepræsentation. Kontakt mig for nærmere information.


DE LEVENDE STENE

Fortællingerne i fotoudstillingen De levende Stene giver otte kristne palæstinensiske familier fra otte forskellige byer i Palæstina en sjælden hørt stemme og lader dem med egne ord, fortælle om deres liv og skæbne. De kristne palæstinensere er en vigtig del af det palæstinensiske folks kultur og historie, og på trods af forskelle i religion og tradition, så deler de håb, glæder, sorger og virkelighed med den muslimske del af befolkningen.

[ Se De Levende Stene i slideshow ]