”De tre første år har været et hårdt slid og ikke uden konflikter med naboerne ... men jeg har ikke tænkt mig at give op. Tingene er blevet meget bedre, selv om forholdet til nogle af naboerne stadig er dårligt.” Abuna Firas manøvrerer sin bil rundt i Zababdehs smalle gader på vej til en af dagens mange små opgaver.

Firas har været præst i tre år. Firas bedstefar var i mange år byens græskkatolske præst, men da han døde, var det ikke muligt at få en ny præst til den lille kirke i Zababdeh. Så kirken blev lukket og stod tom i næsten 20 år – indtil hans barnebarn tog over.

20 ÅRS FORFALD

Både kirken og huset, som familien skulle bo i, var præget af 20 års forfald: Vinduerne var smadrede, og en del af inventaret i kirken var ødelagt. Selv om biskoppen satte stor pris på arbejdet, ville han alligevel ikke betale til istandsættelsen af kirken og den tilhørende bolig. Så Firas har med venners hjælp betalt det meste selv. Og han har selv udført det meste af håndværkerarbejdet.

”Det første år af den anden intifada lånte det palæstinensiske politi huset og brugte det som station – kirken stod jo tom og havde ikke været i brug i mange år. Det fungerede også fint, lige indtil jeg skulle i gang med at sætte kirken og huset i stand. Så mente politiet pludselig, at de havde vundet hævd på brugen af huset. Det havde de selvfølgelig ikke, og det endte også med, at de flyttede deres politistation. Og så troede jeg, at der ikke var mere i den sag ...”

STENET NÅR KLOKKERNE RINGEDE

”Men det var der. For i begyndelsen, da kirken var genåbnet og jeg ringede til gudstjeneste med klokken, blev jeg nærmest stenet af de lokale drenge. Det føg med sten ind over muren fra den muslimske kirkegård, der ligger lige ved siden af. Det stod på i tre måneder … så gik jeg til den lokale imam og bad ham hjælpe. Det viste sig, at drengene troede, at jeg var en bosætter, som havde smidt politiet ud og besat huset … Det er jo en del af den virkelighed, de kender til – besættelsen og palæstinensernes magtesløshed.”

”Vores børn er mentalt præget af konflikten,” fortæller Firas. ”… de leger altid krig og har mere tjek på israelernes våben end på matematik i skolen. Vi er ved at miste den generation, der skal bygge fremtidens Palæstina. Det er rigtig skidt!”

PASSIV MENIGHED

Hverdagen som præst for den lille græskkatolske menighed i Zababdeh er travl. Og da der ikke er ansat andre ved kirken end ham, og menigheden endnu ikke har lært at tage del i de praktiske opgaver, er det Firas og hans kone, som gør rent i kirken. Så denne dag i september 2005 skal Firas ud over et par menighedsbesøg og en familiemægling også vaske døbefonden og gøre kirken ren til aftenens dåbsgudstjeneste.

”Folk her er tit passive og jeg synes, at de har svært ved tage initiativ,” sukker en træt Abuna Firas. ”Det er altid mig, der skal tænke og handle, og det er både hårdt og frustrerende”. Måske er det en formildende omstændighed, at dagens dåbsbarn er hans egen søn – den første af sine tre drenge – Abuna Firas selv døber.

”I går var der en familie, som spurgte mig, om ikke jeg tjener ganske godt som præst og om jeg ikke, ligesom de katolske præster gør, når de har været her i tre år, snart skulle flytte til en anden by. ”Hvor mange penge har du på din bankbog?” spurgte de. Det blev jeg så provokeret af, at jeg slyngede et stort beløb ud og sagde ”jeg rejser så snart jeg har sparet 20.000 jordanske dinarer op.” Det er en mindre formue. Men helt ærligt, det er da for meget: Jeg har knoklet for dem i tre år og til en meget lav løn. Men sådan er livet jo herude på landet. Folk er gode nok, men de er anderledes end folk i de større byer. Her er der meget jalousi folk imellem, og det handler som regel altid om penge.”

ALKOHOLBUTIKKEN RASERET

Der er tre butikker i Zababdeh, som sælger alkohol. Bare ikke for tiden, for et par uger forinden, i august, blev en af dem nemlig beskudt af Tanzim fra den regionale hovedby, Jenin. Tanzim er en politisk gruppe inden for Fatah-bevægelsen, som under den anden intifada blev en del af de væbnede palæstinensiske modstandsgrupper.

Der er lidt delte meninger om begivenhederne omkring lukningen af de butikker, som sælger alkohol. Nogle mener, at det var butiksejeren, der var raget uklar med Tanzim. Andre mener, at det blot er et tegn på den dårlige udvikling i forholdet mellem kristne og muslimer i byen – men de fleste, både kristne og muslimer, synes at det er udmærket, at de tre butikker for tiden har stoppet alkoholsalget: ”Før væltede det nærmest rundt på hovedgaden med fulde folk – især folk, der kom ind fra landsbyerne ude omkring,” forklarer Firas. Selv om det officielle ølsalg for tiden er suspenderet i Zababdeh, så kan man stadig købe alkohol: en geschæftig borger har nemlig efter sigende i hast etableret sit eget stalddørssalg.

DET KRÆVER GENSIDIG RESPEKT

”Mit forhold til den muslimske befolkning i Zababdeh er ellers ret godt, synes jeg selv. Og jeg har en del muslimske venner her. De problemer, der opstår mellem kristne og muslimer, bygger for det meste på misforståelser folk imellem … eller når den ene part prøver at presse et eller andet kulturelt ned over hovedet på den anden. Skal man leve sammen, kræver det gensidig respekt.”

Firas afbrydes af en meddelelse fra minaretens højtaler: ”I dag går strømmen i fire timer, fra klokken fire til klokken otte i aften.” Strømmen går normalt en halv times tid ved midnat hver dag, men i dag varer afbrydelsen længere. ”De opfordrede også folk til at betale deres regninger, så byen ikke behøver at spare på strømmen på denne måde. Men folk har jo ingen penge,” kommenterer Firas.


ZABABDEH

Historien fra Zababdeh er en del af fortællingen DE LEVENDE STENE - om de kristne palæstinensere i Palæstina. De er en del af det palæstinensiske folks kultur og historie, og på trods af forskelle i religion og tradition, så deler de håb, glæder, sorger og virkelighed med den muslimske del af befolkningen. ’De levende Stene’ giver otte kristne palæstinensiske familier en sjælden hørt stemme og lader dem deres og egne ord, fortælle om deres liv og skæbne.

Bilen er et undværligt redskab for Abuna Firas med hans mange daglige gøremål.

[ Se De Levende Stene i slideshow ]